ArrowXL, Storbritanniens førende specialist i oplagring og hjemmelevering af store varer, har valgt Descartes’ ruteplanlægningsløsning til at automatisere og effektivisere sine last mile-leverancer. Den nye løsning gør det muligt for ArrowXL at planlægge og optimere leveringsruter, hvilket frigør transportkapacitet og øger effektiviteten i hele organisationen.

”Hos ArrowXL sætter vi kunden i centrum og fokuserer på skræddersyede løsninger. Med over 40 års erfaring og mere end 2,6 millioner leverancer til forbrugere årligt, er vi fortsat i vækst. Vi dækker hele Storbritannien med leveringer seks dage om ugen til 98 procent af landet – og de resterende to procent på udvalgte dage. Leveringerne udgår fra syv centrale distributionscentre og otte mindre knudepunkter, understøttet af 250 køretøjer,” fortæller Rachel Hopkins, Chief Information Officer hos ArrowXL.

­”ArrowXL tilbyder levering næste dag, levering på valgfri dag samt levering efter aftale. Derudover tilbyder vi installation af hvidevarer, montering af møbler, bortskaffelse af elektronisk affald og fjernelse af emballage. Leverancer i dette omfang kræver både præcis planlægning og effektiv eksekvering. Med Descartes’ løsning har vi nu automatiseret og strømlinet tidligere manuelle planlægningsprocesser. Det gør det muligt at optimere udnyttelsen af vores køretøjer og reducere CO₂-udledningen. Den cloud-baserede løsning giver os desuden realtidsindsigt og kapacitetsoptimering på tværs af hele virksomheden. Fordi systemet integrerer med både vores egne og kundernes systemer, får hele værdikæden et fælles overblik – til gavn for alle parter,” siger Rachel Hopkins.

Descartes’ cloud-baserede last mile-løsning hjælper distributører med at øge driftseffektiviteten og styrke kundeoplevelsen. Løsningen er udviklet til at imødekomme komplekse og hurtigt skiftende krav – som for eksempel levering samme dag. Den avancerede ruteoptimering reducerer antallet af kørte kilometer pr. levering, øger kapaciteten, sænker omkostningerne og bidrager til en mere bæredygtig transport. For ArrowXL betyder det, at virksomheden kan planlægge og gennemføre leverancer effektivt – selv i områder hvor leveringszonerne overlapper, og det ikke er entydigt, hvem der har det operationelle ansvar. Resultatet er et mere smidigt og bæredygtigt leveringsflow.

“Vi er stolte over at kunne hjælpe ArrowXL med at optimere deres ruteplanlægning og samtidig løfte kundeoplevelsen,” udtaler Gary Taylor, VP Sales, EMEA hos Descartes. “ArrowXL leverer dagligt varer over hele Storbritannien – både til store e-handelsaktører og mindre, lokale butikker. Ved at automatisere ruteplanlægningen og gøre den mere dynamisk, frigøres vigtig kapacitet. Det styrker rentabiliteten og giver ArrowXL’s kunder mulighed for at tilbyde flere og mere fleksible leveringsmuligheder – og dermed forbedre deres serviceniveau.”

Om ArrowXL
ArrowXL er Storbritanniens største og mest erfarne specialist i levering af store og tunge varer, hvor håndtering og levering kræver to personer. Virksomheden er dedikeret til innovation og løbende forbedring gennem investeringer i teknologi, nye services og medarbejderudvikling.
Læs mere på: https://www.arrowxl.co.uk/