Sveriges førende restaurant- og storkøbsspecialist, Martin & Servera, vælger WinRoute fra Descartes til strategisk planlægning af deres ruter og dermed optimering af deres leverancer. Et vigtigt skridt for at nå virksomhedens mål om klimaneutrale transporter senest i 2030.

Martin & Servera er en førende restaurant- og storkøbsspecialist i Sverige, der arbejder intensivt med at effektivisere deres transporter og reducere deres klimapåvirkning. Virksomhedens distribution er kompleks med 20.000 kunder og 7.000 daglige leverancer med snævre tidsvinduer. Distributionen foregår med 400 biler fra fire centrallagre og 18 mindre hubs over hele Sverige. Omarbejdning af ”Master Routes” er et kompliceret og tidskrævende arbejde, der kræver specialistviden for at kunne tage hensyn til kundeønsker, losse- og lastetider, bilpark og vejforhold.

lastbil från martin & servera använder sig av ruttplanering

”Vi har søgt efter en løsning, der giver os vigtige værktøjer til kontinuerligt at kunne forbedre og tilpasse vores daglige ruter. Vi ville også have, at løsningen skulle give os grundlag for strategiske beslutninger, fx. omkring hvor en kundes leverance skal udgå fra, og hvilken hub der anvendes til leverancen. Indførelsen af WinRoute har alt det, vi søger, og det vil helt klart give os store fordele på vores vej mod en mere bæredygtig og effektiv distribution”, siger Operativ Chef hos Martin & Servera Logistik, Robinson Paz.

Et af de mål, virksomheden opsatte, var, at deres transporter senest i 2030 skal være klimaneutrale, og for at nå målet har virksomheden set et behov for at investere i tekniske løsninger som effektiviserer og optimerer distributionen. WinRoute er en vigtig brik i det arbejde, da Martin & Servera har som mål at fordoble udnyttelsesgraden af deres biler og på den måde spare miljøet.

En foranderlig verden kræver stor fleksibilitet
Ruteplanlægningsværtøjet WinRoute er et interaktivt værktøj, der har den absolut seneste planlægnings- og optimeringsteknologi. WinRoute hjælper ruteplanlæggeren med bl.a. at lægge strategiske og taktiske planer for den daglige distribution, forbedre serviceleverancen og skabe et detaljeret billede af, hvordan omkostningseffektiv distribution er, samt hvilke justeringer der skal foretages.

”WinRoute er en perfekt løsning for Martin & Servera. Deres mange transporter rundt om i landet stiller store krav til nøjagtige leverancer og en fleksibel håndtering. Med værktøjet vil de nemmere kunne levere varerne til tiden, og de vil også hurtigere kunne omstille sig, når forudsætningerne i omverdenen ændrer sig. Et system i tiden og vi ser frem til at få del i Martin & Serveras fortsatte rejse, siger salgschef Norden hos Descartes, Lars Persson.

Om Martin & Servera

Martin & Servera er Sveriges førende restaurant- og storkøkkenspecialist, der dagligt leverer ferskvarer, fødevarer, drikkevarer, udstyr, tjenester og viden til restauranter og storkøkkener.

Martin & Servera består af Martin & Servera Sverige, Martin & Servera Logistik, Martin & Servera Restaurangbutiker, Chipsters, Diskteknik, Galatea, Grönsakshallen Sorunda, Fiskhallen Sorunda og Fällmans Kött. Læs mere på www.martinservera.se