Den 1. juli 2026 indføres en ny toldafgift på pakker fra lande uden for EU. For forbrugere, der handler fra eksempelvis kinesiske e-handelsplatforme, betyder det et tillæg på 3 euro pr. varepost. Afgiften gælder pakker med en værdi under 150 euro, mens dyrere varer allerede er omfattet af toldafgifter.
Bag reformen ligger en ambition om at skabe mere retfærdig konkurrence for virksomheder inden for EU, mindske den hurtigt voksende strøm af småpakker og dens miljøbelastning samt styrke kontrollen med produkter, der sælges til europæiske forbrugere. Men hvad bliver de kortsigtede og langsigtede virkninger? Og hvem vil blive mest påvirket?
Den nye regel er først og fremmest tænkt til at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne. I dag konkurrerer mange af dem med aktører, der importerer lavprisvarer fra lande uden for Europa og kan sælge dem til meget lave priser.
En vigtig årsag er de nuværende toldregler. Forsendelser med en værdi under 150 euro har hidtil været fritaget for toldafgifter, hvilket har givet udenlandske e-handelsaktører en betydelig fordel. Ved at udnytte denne undtagelse har de kunnet tilbyde produkter til priser, som mange europæiske virksomheder har haft svært ved at matche.
Nogle aktører er desuden gået et skridt videre og har opdelt større ordrer i flere mindre forsendelser for at holde sig under grænsen på 150 euro. På den måde har de kunnet undgå toldafgifter, selv når den samlede ordreværdi har været betydeligt højere.
EU ønsker nu at sætte en stopper for denne type ordninger. Ambitionen er ikke blot at skabe mere retfærdige konkurrencevilkår på det europæiske marked, men også at øge de offentlige indtægter. I 2024 ankom omkring 4,6 milliarder pakker til EU uden at blive pålagt toldafgifter. Selvom mængderne forventes at falde, når den nye afgift indføres, vurderes reformen at kunne give betydelige indtægter til medlemslandene.
Ændringerne stopper sandsynligvis ikke der. Afgiften på 3 euro er blot et første skridt i EU’s arbejde med at reformere toldhåndteringen for e-handel. Fra 2028 forventes den at blive erstattet af almindelige toldafgifter, hvilket betyder, at den nuværende undtagelse for lavprisforsendelser gradvist vil blive udfaset. Målet er at skabe et regelsæt, der bedre afspejler den hurtigt voksende globale e-handel.
Der kan desuden komme flere afgifter. Sidste år nåede Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd til enighed om at indføre en særlig håndteringsafgift for forsendelser fra lande uden for Unionen. Niveauet er endnu ikke fastsat, men afgiften vil medføre yderligere omkostninger for pakker, der sendes direkte til europæiske forbrugere. For varer, der først passerer gennem lagre eller distributionscentre inden for EU, forventes afgiften at blive lavere. Forslaget forventes at træde i kraft mod slutningen af 2026.
Hvem påvirkes mest?
Når de nye regler indføres, vil der både være vindere og tabere.
Set fra et europæisk perspektiv kan ændringen ses som et forsøg på at mindske afhængigheden af lavprisimport fra markeder uden for Europa. For europæiske virksomheder skabes der en mulighed for at styrke deres konkurrenceevne, når prisforskellen i forhold til udenlandske lavprisaktører mindskes.
Samtidig kan udviklingen have den modsatte effekt for visse internationale virksomheder. For at bevare deres position på det europæiske marked kan de vælge at etablere lagre, distributionscentre eller andre aktiviteter inden for EU. Hvis det sker, kan det føre til nye investeringer, flere arbejdspladser og øgede skatteindtægter i Europa.
Der er også potentielle miljøfordele. En stor del af dagens lavprisforsendelser transporteres med fly og består af små enkeltpakker. Hvis mængderne falder, kan udledningerne fra disse transporter også reduceres.
På kort sigt er det dog sandsynligvis forbrugerne, der vil mærke den største forskel. Varer, som i dag er billige at bestille fra udenlandske e-handelsplatforme, vil blive dyrere. Det gælder især kategorier som tøj, modeaccessories og enklere elektronik.
I en overgangsperiode kan visse produkter også blive sværere at få fat i. Det er endnu uvist, om europæiske producenter og forhandlere kan imødekomme efterspørgslen i samme omfang. Selvom ændringerne har været kendt i længere tid, har investeringerne i produktionskapacitet og logistiknetværk inden for EU hidtil været begrænsede.
Også eksportører, der fortsætter med at arbejde efter de nuværende forretningsmodeller, risikerer at blive ramt. Virksomheder, der ikke tilpasser sig de nye toldregler, kan få sværere ved at konkurrere, når omkostningerne stiger.
Transportvirksomheder og speditører vil også blive påvirket. Selvom antallet af forsendelser falder, skal branchen stadig håndtere toldangivelser for enorme mængder pakker. Det medfører øget administration, større kompleksitet og større krav til effektive digitale processer.
Kan virkningerne blive lige så store som i USA?
Det er endnu uvist, hvor store konsekvenserne bliver. USA udgør dog en interessant sammenligning.
Der blev indført lignende regler sidste år, hvilket førte til, at antallet af lavprisforsendelser fra lande uden for USA faldt med omkring 80 procent. Kun en mindre del af mængderne har siden genvundet det tabte.
Udviklingen i Europa behøver dog ikke at blive lige så dramatisk. En vigtig forskel er, at den amerikanske toldgrænse tidligere lå på 800 dollar, mens EU’s tilsvarende grænse har været 150 euro. Dermed omfattede reglerne en betydeligt større andel af importen i USA, da de blev ændret.
Det er også muligt, at virkningen på forbrugerne bliver mindre, end mange frygter. En afgift på 3 euro er trods alt relativt begrænset, især for produkter med højere værdi. Nogle forbrugere kan derfor vælge at fortsætte med at handle som før. Samtidig kan eksportører vælge at absorbere en del af omkostningerne for at bevare deres konkurrenceevne.
Alligevel tyder meget på, at antallet af direkte forsendelser fra lande uden for Europa vil falde. For visse kurerfirmaer kan den øgede administrative byrde blive større end den potentielle indtægt fra de allermindste forsendelser.
En mulighed for at tænke nyt
Uanset hvor store virkningerne bliver, giver reformen både virksomheder og forbrugere mulighed for at tænke nyt.
Når prisfordelen ved lavprisimport mindskes, får europæiske virksomheder større muligheder for at konkurrere på andre faktorer end pris. Bæredygtighed, leveringspræcision, kundeservice og smartere logistikløsninger kan blive vigtigere konkurrenceparametre.
Samtidig stiger kravene til effektiv planlægning. Præcise prognoser for efterspørgslen, optimerede lagerniveauer og mere avanceret supply chain management bliver afgørende for at håndtere den nye situation. Teknologien findes allerede til at understøtte denne udvikling, men virksomhederne skal være parate til at investere i den.
Alt i alt tyder meget på, at de nye regler vil fremskynde forandringerne inden for både e-handel og logistik. Virksomheder, der importerer til EU, er nødt til at revurdere deres forretningsmodeller, samtidig med at transport- og toldhåndteringen bliver mere kompleks.
For europæiske virksomheder kan reformen samtidig skabe nye muligheder. Hvis prisforskellen i forhold til udenlandske lavprisaktører mindskes, kan konkurrencen i højere grad komme til at handle om kvalitet, innovation og effektivitet. Hvor stor effekten bliver, vil i sidste ende afhænge af, hvor hurtigt virksomheder, logistikaktører og forbrugere tilpasser sig den nye virkelighed.